Café Europa

Café EuropaCafé Europa er en lille men kendt restaurant, som  blev grundlagt i 1990.

Den bliver drevet af Tipakorn, Henrik og Finn i fællesskab. Vi har mere end 25 års erfaring i rejse-, service- og restaurationsbranchen.

På den ”lille Skandinaviske ambassade”, som vi bliver kaldt af de lokale her i området, kan man få rigtigt hjemmelavet dansk/skandinavisk mad tilberedt af gode lokale – og importerede råvarer.

Vi ved  jo godt, at man ikke har rejst 10.000 km for at spise dansk. Men har man været  ”på farten” i lang tid eller simpelthen bare er blevet træt af ris og nudler morgen, middag og aften, kan det jo være rart med en god dansk hakkebøf med bløde løg, en gang kartoffelsalat med lune frikadeller eller en god ostemad på friskbagt brød med en rigtig kop kaffe eller Gl. Dansk til, ikke?

Café Europa er blevet mødested for mange. Her kan man få gode råd/tips af andre rejsende samt lokale, der bor her i området. Vi kan sikkert også hjælpe med at komme til næste destination på din rejse eller give tips om, hvad man kan gøre i området.

Ud over lækker mad i hyggelige omgivelser, kan vi tilbyde én overnatning eller to. Vi har fem fine værelser med vifte og fælles bad med varmt vand.

Vi håber du / I  vil få nogle gode oplevelser her på Café Europa og ser frem til at møde dig/jer.

Mange hilsner,

Tip, Henrik & Finn

Design by Nordisk Grafik © 2011